Velkommen til Skagen OK og Motion
Skagensløbet 2012
Det traditionsrige Skagensløb finder i år sted for 34. gang, nemlig
søndag, den 19. august kl. 11,00
og som altid fra klubbens adresse på Gl. Landevej 47, 9990 Skagen.
Skagensløbet er et løb for alle, uanset om du er konkurrenceløber, motionsløber eller bare gerne vil være med.
Skagen Klitplantage danner rammen for 6 km og 12 km ruterne, hvor du i det varierede terræn i Skagen Klitplantage omkring Den Tilsandede Kirke og Sandmilen, passerer både asfaltveje, skovveje, skovstier og så lidt klit og sand. På vej i mål passerer du hen over Flagbakken, som er Skagens højeste punkt med et 360 graders udsyn over hele toppen af Danmark..
Der vil desuden være en 8 km rute til stavgængere og gående, hvor man kan have barne- og klapvogne med.
Gør dig selv, din familie, vennerne og kollegaerne en sund tjeneste og få klargjort dit løbegrej til en stærk oplevelse midt i sensommerens hjerte. Alle med godt helbred kan gennemføre en af de 3 ruter, enten ved at gå eller løbe. Har du fortrænet klarer du nemt de 12 km på under 2 timer.
Der er præmier til klassevinderne på de 2 løberuter samt for største hold samt største skolehold.
Vi tidsregistrerer elektronisk ved chips i skoen, og alle får noteret samme starttid.
Med det nye tidtagningssystem har du ikke blot mulighed for at tilmelde dig via nettet, men også løbende se, hvem der er tilmeldt – måske kommer din nabo før dig. Du kan ligeledes se resultatliste og udskrive dit diplom. Alt sammen via disse sider.
Tilmelding sker via disse sider og tilmelding åbner den 1. maj 2012 og slutter onsdag, den 15. august. Tilmelding efter dette tidspunkt kan kun ske som eftertilmelding på de anførte tider.
Der kan købes forfriskninger, så som øl,vand, kaffe og kage , men ingen mad på stævnepladsen, og mange har madkurven med. Der er underholdning på stævnepladsen, og mange benytter det som et udflugtsmål.
De senere år har mellem 600 og 700 løbere hvert år haft nogle gode oplevelser til Skagensløbet.
Fra torsdag den 19. juli vil der hver torsdag kl. 18,30 og frem til løbet være fortræning fra Klubhuset, Gl. Landevej 47, 9990 Skagen. Kom og vær med, og kender du ikke skoven er der hjælpere til stede.
Nedenstående følger lidt fakta om Skagensløbet 2012, og i er altid velkommen til at kontakte: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. eller 21869430.
Fakta om Skagenløbet 2012
Ruter
6 km
12 km
8 km for gående med og uden barne- og klapvogne samt stavgængere
Tilmelding
På disse sider i perioden 1. maj – 15. august.
Klik her for startliste
Her tilmelder du dig både som enkeltløber eller som hold. Hvis i er 5 personer kan i tilmelde jer som hold, og kun fantasien sætter grænse for holdets navn. Holddeltagerne må gerne være tilmeldt forskellige ruter.
Eftertilmelding & nummerudlevering
(Klubhuset Gl. Landevej 47, 9990 Skagen)
Torsdag, den 16. august kl. 17,00 – kl. 19,00
Fredag, den 17. august kl. 15,00 - kl. 17,00
Lørdag, den 18. august kl. 10,00 – kl. 12,00
Søndag, den 19. august kl. 09,00 – kl. 10,45
Pris
Kr. 85,00 pr. deltager (ved eftertilmelding kr. 100,00)
Betaling sker via nettet ved tilmeldingen
Stævneplads
Gl. Landevej 47, 9990 Skagen fra kl. 09,00
Telefon til klubhus: 98450785 eller 21869430
Omklædning og bad
I vor herres natur, ellers er der mulighed i:
Skagen Kultur- og Fritidscenter, Kirkevej 19, 9990 Skagen.
Skagenshallen ligger ca 1,5 km fra stævnepladsen.
Der er åbent mellem kl. 12,00 og kl. 14,00.
Toiletfaciliteter
Forefindes i og ved klubhus
Præmieuddeling
Forventes kl. ca 13,00 efter at sidste løber er kommet i mål.
Der er præmier til:
Klassevinderne på 6 km og 12 km
Største hold
Største skolehold
Diplomer
Kan udskrives via disse sider efter kl. 15,00 på løbedagen
Start- og resultatliste
Startlisten kan løbende ses via vores hjemmeside.
Resultatlisten kan ses/udskrives via hjemmesiden fra kl. ca. 14,00 på løbedagen
Generel information
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
Arbejdsdag i klubhuset
Arbejdsdag i Klubhuset:
Lørdag den 12. maj er der nogen, der knokler for at gennemføre Gøteborg Halvmarathon.
Er der andre, der har lyst til give et nap med ved en hyggelig og lidt mere afslappende arbejdsdag i klubhuset, så skriv dig på listen på opslagstavlen snarest.
Vi starter med kaffe og rundstykker kl. 8.00, hvor vi planlægger dagens arbejde.
Påskeløb
Så onsdag kl. 13 blev det sidste pakket på Markvej, og så var der ikke meget plads tilbage i Tiguan'en. Men vi kom af sted med stort gå-på-mod. Kaffepause et sted i Jylland med hjemmebagt kage var ikke så ringe. Kl. 17 rullede vi ind hos vagten på Skrydstrup Kaserne, og vi fik lov at køre ind på området for at finde Skivefolket – det lykkedes. Snart var vi indkvarteret på fine værelser, bad og toiletter var på gangen, men også fint. Desuden var der et lille køkken og fællesrum.
Forårsløbet den 24. marts 2012Forårsløbet den 24. marts 2012Lørdag efter morgenkaffen drog Per og jeg i skoven for at sætte afmærkning ud på de 2 løbsruter. Michael Kiel med makkere var mødt for at markere cykelruten. Vejret tegnede godt, og vi nød vores opgave et par timer. Nåede lige hjem og få frokost med Pers søn Lasse og kæreste Maria. De var begge mødt for at deltage i eftermiddagens aktiviteter. Maria på 5 km løb og Lasse på MTB.
|
Nordjysk 2-dagesNordjysk 2-dagesHvordan var det nu det var?
Den 10. marts blev jeg hentet af Lene og Per. Vi skulle til 2-dages i Tolne. Tasken var forinden afhentning blevet pakket – hvordan var det nu det var? Kompas, løbesko – altså dem til at løbe o-løb i og madpakken. Et kig på et gammelt Tolnekort, pu! ha! Der er jo mange bakker, nå, men dem må jeg tage i en stiv arm. Vi skulle mødes med Jane og Jørgen i klubhuset. Klubteltet skulle selvfølgelig med. Vi kørte til Tolne Skov og slog os ned på stævnepladsen og ventede på, at Søren Diget skulle komme.
|





