Skagen OK og Motion

Torsdag den 15. oktober var der start på Årets Marathontur fra Glentevej 4 allerede kl. 5.30 om morgenen. 15 friske Skawboer med bagage i bussen, og så var vi klar til afgang. Næste stop Aalbæk, 4 morgenfriske mere. Dernæst 2 i Sindal, 2 i Brønderslev og 2 ved Quickly i Bouet.
Så var næste stop Hedensted, hvor morgenbuffét og kaffen ventede. Snakken gik, og historierne føg om ørerne på os, mens bussen tyggede sig gennem kilometerne, og den venlige betjening i bussen sørgede løbende for kaffe, så alle kunne holde sig vågne.

Efter Hedensted var sidste opsamling ved Fredericia – 30 friske fynboer med de lovede fynske kager. Så var bussen fyldt til sidste plads, og næste stop Otto Duborg, hvor der blev provianteret lidt uundværlige fornødenheder af medicinsk art.

Så gik det atter sydpå, og eftermiddagskaffe med lækre kager blev indtaget på en rasteplads. Ved ca. 20 tiden var vi fremme ved vores hotel lidt udenfor Frankfurt Oder. Blev indlogeret på fine værelser. Som aftensmad var eneste mulighed hotellets buffét, men der var forskelligt at vælge imellem, så alle blev mætte. Så meldte trætheden sig vist for de fleste.

Fredag morgen gav vi os god tid til kaffen og den gode morgenbuffét. Afgang fra hotellet kl. 9.30 og ind til Frankfurt Oder centrum, hvor man var på egen hånd et par timer for at kigge lidt på byen. Vi fulgtes ad i små flokke. Var forbi kirken og det flotte rådhus, før vi gik over broen til Polen et lille smut. Vi undrede os over de mange frisører – ca. 1 salon i hvert 4. hus i hver gade! Herefter var det tid til at finde et lille frokoststed. Her underholdt Arla som sædvanligt med sine guldkorn – vi andre ville have diverse salater, og hun syntes, vi var lidt for sunde at være sammen med, ”ja, og så skal I vel have pasta til aften – jeg får spat af al jeres pasta”! Så var det sagt…!

Kl 13.30 var vi atter i bussen, og vi kørte stille og roligt ad små veje gennem noget af Sclaubetal naturpark og besøgte et par steder, hvor vi skulle løbe dagen efter. Vejret var ikke for godt, så det var hurtigt ud og ind i bussen igen. Men en fin rundtur, som bragte os til Eissenhüttenstadt med de mange, lange, lige gader – typisk østtysk.

Vi fandt Inselhalle, hvor startnumrene skulle afhentes. Fik en snak med 2 piger fra Løbsledelsen, som jeg havde mailet med hjemmefra. De var glade for at se danskere til deres løb og skulle nok sørge for, at vores bus kunne holde tæt på start/målområde næste dag. Det var et mindre løb, 357 forhåndstilmeldte, så der var ikke de sædvanlige boder med sportrekvisitter, som vi kender fra de store løb. Da alle havde fået deres numre og var tilbage til bussen, returnerede vi til vores hotel.

Vi havde forlods adviceret hotellet om, at vi alle ville spise A la Carte på hotellet denne aften. Ingen problemer i det, lovede de, blot vi var forberedt på lidt ventetid. Havde vi vidst, hvad de kalder ”lidt ventetid”, så havde vi nok alle valgt buffet igen – de fleste ventede 1½ til 2 timer på deres mad. Nå, men vi sad da lunt og godt og var trætte nok til at gå i seng lige efter maden.

Lørdag morgen var det op til morgenmad og afgang med bussen kl. 7.45. Nu skulle vi bestå ”eksamen” efter flittig og mindre flittig træning. Vi nåede ud til startstedet, hvor 3 flinke damer vinkede os hen til en plads lige tæt på målet, simpelthen VIP pladsen – det betaler sig at have gode løbevenner. Vi havde bussen som base hele dagen, og chaufføren var flink at være der hele tiden.

Kl. 10 var der fælles start for alle. Vi kom af sted og var snart ude på en fantastisk flot og afvekslende rute, men hård! Op og ned ad bakker i ujævnt terræn hele tiden, så nu forstod vi, hvorfor det hed en Cross Halbmarathon! Alle gennemførte i fin stil både på 10 km, halvmarathon og hel maraton. Som sædvanligt var der konkurrence mellem jyder og fynboer – de havde jo slået os ved at være flest, og de slog os også ved at tage flest 1. pladser i aldersgrupperne. Men en POKAL – det var der kun én løber, der kunne klare, og hun var én af vores! Janni løb sit 20. maraton, og her blev hun den hurtigste dame i hele feltet – hun slog oven i købet alle mændene i bussen også! Så nu kan de lære det, kan de!!! Og så viste det sig oven i købet, at hun havde ikke kun løbet en maraton, men hele 44 km – ruten var for lang viste adskillige GPS ure.

Preben fra Fyn løb sit maraton nr. 50, og hans løbevenner oversprøjtede ham med champagne, da han kom i mål, dette blev kommenteret flittigt af speakeren. I øvrigt blev vi nævnt adskillige gange i målspeakningen – de var tydeligt vist stolte over at have en flok danske løbere til deres arrangement, og vi følte os som noget særligt.

Alle kom godt i mål, og vi var enige om, at det havde været et fint arrangement. OK afmærkning og flinke ”menneskeposter” mange steder. Forplejningen var helt i top - bananer, æbler, chokolade, the, saft og vand for ca. hver 5. km, og på de sidste par poster var der også cola og øl. Samme flotte forplejning var der i mål. Og så var der diplom og medalje til alle. Da alle havde hygget sig lidt efter målgang, fik vi sagt farvel til vores løbevenner – og så i bussen. Afgang til hotellet.

Et dejligt varmt bad og lidt afslapning. Kl. 18.15 champagne og diverse chips på gangarealet ved vores værelse. Snakken gik lysteligt, men vi nåede ned til bordet kl. 19, og der ventede søreme en buffét på os. Til gengæld måtte vi vente noget, inden vi fik nogle drikkevarer dertil, men det lykkedes. Alle blev mætte, og vi havde det s….hyggeligt. Nogen sluttede af med kaffe i baren, både af dansk og irsk herkomst. Så var det op og få pakket det sidste, før de trætte ben kom til hvile.

Søndag morgen var der pakning af bus kl. 5.50 og morgenmad kl. 6, og så gik det nordpå. Der var stille i bussen de første par timer, indtil vi holdt formiddagspause med restekage. Kl. 12 nåede vi Neumünster, hvor vi skulle spise middagsmad i Holsteinhalle. Så gik det mod Otto Duborg, hvor diverse indkøb blev foretaget - der blev også plads til det hele i bussen. Så var det snart tid at sige farvel eller snarere på gensyn til fynboerne efter et par dages dyst med os jyder – ingen ved vist helt, hvem der tog flest point og for hvad. Men vi ved, at vi fik POKALEN!

Diverse aflæsning i det nordjyske, og så nåede vi Glentevej 4 ca. kl. 21.30.
Endnu en god tur var slut. Tak til alle deltagerne for deres måde at være på!

Lene og Per

Ved Schlaubetal Maraton smagte vi nogle fantastiske kager med rosiner og nødder og alskens gode energi. Jeg skrev efterfølgende til arrangørerne og takkede for en god oplevelse ved deres arrangement og spurgte, om det var muligt at få opskriften. Jeg fik nedenstående svar (på tysk altså..), så vi må nøjes med at drømme om kagerne!

Kære fru Lene Mogensen,

Tak for din venlige mail.
Vi er glade for, at vores venner fra Danmark har følt sig så godt tilpas ved Schlaubetal Marathon. Vi kommer også gerne til Danmark til løb engang.

Kagerne, I smagte og syntes godt om, hedder „Schlaubetaler" og bliver bagt af en sportsveninde i vores klub. Hun har selv udviklet opskriften, og den er hendes store hemmelighed. En uge før Schlaubetal Maraton bager hun disse kager hver aften, og hun gør det kun denne ene gang om året.

Desværre røber hun ikke opskriften for nogen, mange har allerede spurgt.
I må altså komme tilbage næste år, hvis I vil smage „Schlaubetaler“ igen!

Mange hilsener til vores venner fra Danmark ønsker arrangørerne af Schlaubetal Maraton og medlemmerne af vores klub.
Bianka Angolini

Efterfølgende har jeg fået endnu en mail, hvor hun skriver, at hun vil bage nogen og sende til mig til jul – det kalder jeg godt nok Super Service! Glæder mig allerede – men frygter Pers plagen!!!!