
Der er i året 2009 sket en hel del i vores klubhus, som vi godt synes vi kan prale med, og vi har også nogle planer for 2010.
I foråret 09 fik vi, med Kurts gode hjælp, opsat noget nyt lys langs vejen, dejligt.
MTB afdelingen fik en vaskeplads til cyklerne, som bruges flittigt. Der er også blevet udlagt et nyt slidlag på gulvet i opholdsrummet,
Hen over sommeren er klubhuset blevet tilmeldt AVØ affaldsordning,med tømning hver 14. dag, måske bliver det nødvendigt med hver uge, det vil tiden vise.
Vi har også fået installeret en ny brændeovn, med 5000 kr i tilskud fra Spar Nord Fonden og Trælasten gav 40 % i rabat, "så ligner det jo noget vi kan bruge".
Yderligere er der indkøbt nye indv. måtter og nye hynder til alle stolene. Der er blevet opsat papir dispensere på toiletterne samt opsat nye affaldskurve.
Her skal også nævnes, at det har været en stor hjælp, at Ole Frits ikke har haft så meget at lave på arbejde, han har nemlig haft tid og energi til at få ryddet godt og grundigt op inde på kontoret. Der er kasseret rigtig meget, både møbler og gamle papirer, dejligt. TAK for det Ole. Der er indkøbt 3 stk højskabe (dog ikke samlet og opsat endnu) til alle vores rengøringsmidler, potter og pander, ekstra køkken service mv. Det er planen at de skal erstatte nogle af de gamle stålhylder i depotrummet.
Der er også ryddet lidt op ude "bagved" men dette projekt fortsætter til foråret, hvor vi planlægger at opsætte et såkaldt halvtag til alt det, der ligger udenfor.
Der vil også i foråret 2010 blive afholdt en ARBEJDS WEEKEND med masser af hygge, og hvis tiden er til det, også noget arbejde, for at vi kan bevare vores gode klubhus i en super god stand. Vi håber selvfølgelig på et stort fremmøde fra medlemmernes side,
På udvalgets vegne
Per

Senest opdateret (Tirsdag, 19. januar 2010 14:25)


