
Bestyrelsesmøde Skagen OK og Motion hos Ole tirsdag den 12. jan. 2010 kl. 19.30.
1. Godkendelse af referat fra bestyrelsesmøde den 9. dec. 2009.
Godkendt uden bemærkninger
2. Modtagne og udsendte skrivelser.
Rykket Frederikshavn Kommune for svar på tidligere fremsendt brev vedr. forlængelse af lejemål på grund subs. køb af samme. Endnu intet svar.
Nyt møde ang. Skagen Maraton afholdes 14. jan 2010.
3. Kassereren.
Regnskab 2009 er afleveret til revision. Resultatet ser tilfredsstillende ud.
Varmepumpeanlæg sættes på budget 2010.
4. Referat af deltagelse i møder.
Møde vedr. Skagen Maraton har været afholdt. Skagen Ok har lovet at lave ruten, og det er nu på plads. Herudover har vi lovet at stille med de hjælpere, der har lyst og kan.
Den planlagte motionssti afventer bedre vejr før nærmere planlægning.
5. Nyt fra udvalgene.
a. orienteringsudvalg
Vendelboerne bruger Kirkemilen til deres 2-dages. Er interesseret i at komme i kontakt med private lodsejere omkring Damstederne. Vi afventer, hvad der kommer ud af det.
b. aktivitetsudvalg
Der afholdes møde inden generalforsamlingen.
c. festudvalg
Afholder Tøseaften 22. jan og som noget nyt Mandeaften den 26. februar. Grillfest fastsat til 7. august.
d. klubhusudvalg
Varmeproblemer i klubhuset – slår HFI relæet fra eller springer sikringer periodevis. Da alle radiatorer er gamle, har Klubhusudvalget undersøgt pris på Varmepumpeanlæg. OK fra bestyrelsen – udgiften sættes på budget 2010.
Taget på huset er ved at være slidt her og der. Jørgen undersøger, hvad der evt. kan gøres og giver Klubhusudvalget/Per besked.
e. Skagensløbet
Intet nyt.
6. Generalforsamling
Vi gik frem efter dagsordenen og fik styr på
- bestyrelsens forslag til dirigent
- bestyrelsens beretning
- hvem af os, der er på valg (Ole og Jørgen)
- fremtidigt kontingent
- osv
Drøftelse af spisningen efter generalforsamling. Ove snakker med Jacobs, om de er interesseret i at levere noget "buffét-lignende".
7. Klitkravleren.
Januar nr. vil indeholde diverse beretninger samt indlæg fra medlemmerne.
8. Næste mødedato.
Vi afventer, om der skulle indkomme forslag fra medlemmerne til behandling. I så fald må vi lige stikke hovederne sammen. Ellers afholdes næste møde umiddelbart efter generalforsamlingen.
Kaffe, og Ruth havde smurt gode boller med pålæg og bagt muffins. Dejligt!
Referent: Lene

Til udvalgsformænd:
Går ud fra, I inden generalforsamlingen har styr på, om jeres udvalgsmedlemmer ønsker at fortsætte i udvalget.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen


