
Søndags overraskelse.
Sådan stod der på et opslag i klubhuset. Hvad havde aktivitetsudvalget nu fundet på! Nysgerrigheden var vakt til live, da ingen ville fortælle, hvad der skulle ske andet end, at der var frokost bagefter. Det måtte vi prøve, så vil meldte os til.
Søndag den 6. september kl. 11 mødte vi op i løbetøj. Søren checkede os af og spurgte til vores tid på 10 km. Herefter startede vi ud efter vores tid på 10 km, hvor den langsomste startede først, på en rute vi ikke havde løbet før. Vi var en tur op ad Gl. Landevej og rundt hotellet og derefter ud til kirken og op ad Marthas Bakker. En tur på ca. 9 km. Alle kom i mål nogenlunde på samme tid. Herefter var der bad og så den velfortjente frokost. En rigtig hyggelig dag.
Søndag den 4. oktober var der igen søndagsoverraskelse. Klart, her måtte vi da også melde os til. Vi vidste, at frokosten var god, men hvad havde udvalget
så fundet på? Vi havde fået at vide, at det ville være en god idé, at vi havde en cykel med. Vi blev delt op i 2 hold. Et hold der skulle cykle, og vi andre skulle så løbe, af en på forhånd udvalgt rute. Det skal lige siges, at det blæste en stiv vind, og vi skulle selvfølgelig starte med at cykle og løbe i modvind.
Løberne skulle løbe ud af cykelstien – over jernbanen og rundt skøjteløbersøen – over landevejen og ud til Vestre Opsyn, op af bakken, og her skulle vi skifte til cykler. Cykelfolket var kørt af Gl. Landevej – stranden 2 og ud til stjernekrydset, ind af Jenses vej til lige før bakken ved Vestre Opsyn, hvor de satte cyklerne og løb hjem rundt skøjteløbersøen – cykelstien og Gl. Landevej.
Da vi kom til skiftepladsen stod Steen med en lille til halsen. Den blev skyllet ned og så på cyklerne hjem af stranden 2. Nu var det vores tur til at have medvind! Og det var der NÆSTEN også hele vejen hjem. Da vi kom til Gl. Landevej, mødte vi de første af løberne – der havde løbet i MEDVIND hele vejen fra deres skifte fra cyklerne. Vi var dog et par stykker, der mente, at os der startede ud fra klubhuset med at løbe, havde haft mest modvind den dag.


En hilsen fra Doktoren og så på cyklen
Tilbage i klubhuset, og nu skulle der bades. Det er første gang i lange tider, at der var trængsel i baderummet – det var der i hvert fald hos os piger. Snakken gik, hårtørrerne kørte, og snart var alle klar til frokosten – den var også velfortjent. Til kaffen var der rester af kagen fra gårsdagens indvielse af mountain bike banen. Det var heller ikke så tosset endda.
Begge arrangementer har været rigtige hyggelige, og vi har da også været godt forædt, når vi har forladt klubhuset. Det er godt, det ikke er hver gang, vi har været ude at løbe, vi afslutter med sådanne nogle gode frokoster, for så bliver vi nødt til at løbe noget mere!
Mange tak til arrangørerne for nogle hyggelige timer og god mad.
Gitte
Lige en lille tilføjelse fra redaktøren. Det forlyder, at vi blev snydt for at prøve en helt ny opskrift på fiskefillétter……Kurt havde indkøbt MAKRONRASP til
paneringen, han besluttede sig dog i sidste øjeblik til at bytte til almmindeligt rasp. Måske man skulle prøve forsøget en anden gang, en krydsning mellem æblekage og fiskefillétter – hvorfor ikke??????
En lille note saxet fra Nordjyske Tidende den 26. okt. 2009:
Evolutionsforskere (det er vist sådan nogen, der forsker i udvikling) mener, at fremtidens kvinder bliver lave og buttede.
Yes – kom bare an, vi er nogle stykker, der er vel forberedte til fremtiden!!!!
Senest opdateret (Lørdag, 17. april 2010 12:33)


